Enevældens iscenesættelse

Sted

Rosenborg Slot
Øster Voldgade 4A
1350
København K

Pris

550,00 kr.

Dato & TID

Vi sætter fokus på fem af Danmarks konger, der har haft betydning for Danmarks udvikling fra valgkongedømme til enevælde og frem til grundlovens indførelse
Alderstrin
Emner
Bydel

”Enevældens Iscenesættelse” sætter fokus på fem af Danmarks konger, der har haft betydning for Danmarks udvikling fra valgkongedømme til enevælde og frem til grundlovens indførelse.
Ved at tage udgangspunkt i elevernes egne muligheder for at iscenesætte sig selv, perspektiveres der til fem specifikke danske kongers valg af iscenesættelse af dem selv igennem flere hundrede år. En iscenesættelse, der skulle vise, hvor mægtige og enestående kongerne var.

Forløbet er baseret på en differentieret tilgang, og gruppen bliver gennem forløbet inddraget som en aktiv del af fortællingen, hvor de i samspil med læringspiloten, Rosenborgs underviser, blandt andet kommer til at undersøge og diskutere kongernes valg af iscenesættelse. Omdrejningspunkterne spænder lige fra Christian IV’s blodige tøj fra søslaget på Kolberger Heide, Frederik III’s voksbuste og marmorgemak, Rosenborgs imponerende riddersal med gobeliner af Christian V’s sejre i Skånske Krig, portræt af den unge Christian VII med rigsregalierne, den folkekære Frederik VII og hans underskrivelse af grundloven i 1849. Vi afslutter med perspektivering i skatkammeret, hvor de enevældige kongers kronjuveler og rigsregalier opbevares.

Et af målene for forløbet er, at de unge stiller sig kritisk overfor, hvordan og hvorfor kongerne valgte at fremstille sig selv samt opnår en sammenhængsforståelse og får et kronologisk overblik over de samfundsændringer, der ligger til grund for det danske samfunds udvikling frem til i dag.

Forløbet kan købes i webshoppen på www.kongernessamling.dk. Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores bookingafdeling på tlf. 33 18 60 55, telefonen er åben tirsdag til fredag kl. 10 til 12, eller på e-mail: booking@kosa.dk. I tilfælde af afbestilling mindre end 14 dage før tidspunktet for turens afvikling vil det fulde beløb blive opkrævet.