Filmaften med filmskabere
Sted
Pris
Dato & TID
Book Her
En unik oplevelse med Salaam Film & Dialog
Vi samarbejder med etablerede danske dokumentarfilmskabere, der deler deres unikke erfaringer og perspektiver.
Deltagerne får mulighed for at opleve film på en ny måde, dykke ned i filmens temaer og få indblik i filmproduktionens verden. Man kan vælge mellem film, der kredser om aktuelle og samfundsrelevante emner som klima, migration, inklusion og kulturmøder.
Efter visningen deltager en af filmens skabere eller medvirkende i en samtale, hvor publikum kan stille spørgsmål og få indsigt i både arbejdsprocessen og filmens virkemidler.
Forløbet varer mellem 1 1/2 – 2 1/2 timer og afholdes i klubbens egne lokaler.
Filmaftenen har til formål at inspirere børn og unge til at reflektere over verden gennem filmens univers og skabe en lærerig oplevelse, der forener kunstnerisk inspiration med personlig udvikling.
Med over 20 års erfaring i at afholde filmarrangementer og workshops over hele landet arbejder Salaam Film & Dialog for at øge kendskabet til film fra hele verden og fremme kulturel inklusion, interkulturel forståelse, socialt engagement, global indsigt og mellemmenneskeligt ansvar.
Filmliste
• Forvandlingen – Instr. Julie Bezerra Madsen; medvirkende: Bastian/Ravn og Max
• Se mig som jeg er – Instruktør: Louise Leth; medvirkende: Rima Ali
• Us Who Went Ahead – Instruktør: Louise Leth; medvirkende: Tarek Kelani
• Fremmede i Karl Oves paradis – Instruktør: Helle Toft Jensen
• Kampen om Grønland – Instruktør: Kenneth Sorento
• Tæt på lykkelig – Instruktør: Jennifer Maria Matos Tonndorff
• Barn af Irak – Instruktør: Ala’A Mohsen
• Palmeolie i orangutangernes land – Producer: Ulrik Gutkin