SMART-træning (Sjov hjernetræning med bevægelse)
Sted
Pris
Dato & TID
SMART-træningen er udviklet af DGI på baggrund af inspiration, erfaringer og litteratur fra hjerneforskning, optometri, og samsynstræning samt til dels fra idræt, motoriske lege, indlæringsspil, kinesiologi og mental træning. Træningens formål er at udvide hjernens kapacitet, gøre den hurtigere og mere fleksibel. Træningen kan skabe grundlag for bedre trivsel, øget overblik og bedre præstationer i skoledagen. Konceptet er unikt og blandt andet udviklet specielt til børn. Ved kontinuerlig træning kan udbyttet ses som øget velvære og en bedre følelse af fællesskab og ligeværd mellem eleverne. SMART-træningen kan forbedre arbejdshukommelse og opmærksomhed samt dermed indlæringsevnen. Lektionerne byder på motoriske, sensoriske og kognitive opgaver sat sammen på en måde, som skaber gode grin og motivation for samarbejde på tværs af eksisterende relationer. Der er fokus på proces frem for mestring.
Træningen kan foregå både inde og ude - kræver plads til at kunne bevæge sig rundt mellem hinanden.
Timepris: 1.000,- + moms. Både kortere og længere forløb samt workshop kan bookes. Ring gerne, så vi sammen kan finde en løsning til netop Jeres behov.