Keramik for børn og unge

Sted

Vesterbro Bibliotek og Kulturhus
Lyrskovgade 4, 4. sal
1758
København V

Pris

Gratis for københavnske fritidsklubber og ungeværk

Dato & TID

Book Her

Vi inviterer klubbørn med i keramikværkstedet, hvor de kan hygge sig, fordybe sig og være kreative sammen med deres klub. Forløbet foregår over to gange og tilpasses den enkelte klub, så det passer til børnenes alder, interesser og tempo.
Fag / Læreplanstema
Billedkunst
Klassetrin / Alder
Fritidsklub
Juniorklub
Ungeværk
Emner
Keramik
Bydel
Alle bydele

I værkstedet prøver børnene selv kræfter med leret – fra idé til færdigt produkt. De får en kort introduktion til materialer, værktøj og simple håndværksteknikker, og resten af tiden bruger vi på at lege, eksperimentere og lave personlige keramikting, de kan tage med hjem eller bruge i klubben.

Dansk design og keramik er kendt i hele verden, og børnene får lov til at snuse til nogle af de teknikker, som professionelle keramikere og designere bruger i deres arbejde – men i børnehøjde og med fokus på fællesskab, nysgerrighed og lysten til at skabe noget med hænderne.

Udbytte for klubbørnene:

  • Oplevelsen af at skabe noget fra bunden – fra den første idé til en færdig brugsgenstand eller lille skulptur.
  • Kendskab til et rigtigt keramikværksted, til ler som materiale og til grundlæggende teknikker, de kan bygge videre på, hvis de får lyst til mere kreativt håndværk.
  • Et trygt, socialt rum, hvor de kan være sammen på en anden måde end i skolen, hjælpe hinanden, udveksle idéer og opdage nye sider af sig selv og hinanden gennem kreativt arbejde.

Forløbet kan efter ønske kobles til temaer, som klubben allerede arbejder med – fx natur, fællesskab, årstider eller udsmykning af klubbens egne lokaler.

Praktisk info

Kurset afholdes over to undervisningsgange.
Undervisningen foregår fra kl. 15.00-18.30 i Keramikværkstedet i Lyrskovgade 2-4, 4. sal, 1758 København V.